Klubaften - SEPTEMBER 2024
September
måneds klubaften havde stumpemarked på plakaten.
Det var fint eftersommervejr og mange kom i 2CV.
Men salget af diverse overskud fra lageret gik hurtigt fløjten.
For TAXA-Poul troppede op i den netop nyindkøbte C5 AirCross.
Det blev i stedet til inspektion af dette lækre køretøj.
I forbindelse med iagttagelse af motorrummet dukkede der en
usædvanlig detalje op.
Rundt i motorrummet var der trukket røde kabler med nogle
underlige kontaktpunkter monteret.
Umiddelbart var der ikke et godt bud på, hvad det var for en
installation indtil én fik rørt ved et af kontaktpunkterne og
fik et elektrisk stød.
Hurtigt blev det konkluderet at det er et værn for små skadedyr
i form af gnavere - mus, mår m.fl. - der holder af at gnave i
ledningsnet.
Aftenen sluttede som sædvanligt med kaffe og
kage.
|