RÅDHUSPLADSEN 4. OKTOBER 2008




Citronisterne havde i samarbejde med CITROËN DANMARK A/S arrangeret en kæmpe udstilling på Rådhuspladsen i København for at fejre 2CV'ens 60 års fødselsdag - eller rettere 60 året for dens præsentation på bilsalonen i Paris.

Selve dagen startede med registrering og morgenkaffe hos CITROËN DANMARK A/S i Sydhavnsgade. Herefter var der gruppevis afgang til Rådhuspladsen således at alle kunne være på plads kl. 12.30.
.
 
I løbet af de næste timer var der et leben af mennesker, der betragtede de 94 udstillede biler - og mon ikke der blev fældet et par tårer, når tankerne gik tilbage til de glade 60'ere og oliekrisetider i 70'erne, hvor 2CV'en havde sin glansperiode som "studenterjaguar", "hippiecontainer" og hvad den nu ellers blev kaldt dengang.
Foruden 2CV'en var der de nære familiemedlemmer Mehari, Dyane og AMI og pladsen sydede af begejstring over den mangfoldighed af kreativitet og nostalgi, der prægede de udspillede køretøjer.

Er du med på en kigger - så er det her du klikker.

Dagen sluttede forøvrigt med en flot arrangeret middag i Sommers Automobilmuseum i Nærum.


Klubben hvor der sker noget!


Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2001. Sidst opdateret den 17. oktober 2008

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.