KLUBAFTEN APRIL 2005

 Klubben havde til aftenen via et medlem fået Kurt Brædder til at komme og fortælle om sine erfaringer med CITROËN biler - specielt modellerne med den hydrauliske affjedring.

Kurt Brædders Citroën erfaring starter i 1965 med en DS og han har så prøvet de fleste modeller frem til XM - dvs. DS/ID, GS CX og XM - alle med "hydraulik blod" i årerne.
Ved siden af sit værksted kørte han TAXA og var i løbet af årene blevet tvunget over i en BMW, da Citroën på et tidspunkt ikke længere lavede store modeller i TAXA-størrelse..

Han har blandt andet kørt over 1 mill. km i en CX diesel uden motor problemer,  men - AK AK - rusten tog livet af bilen. CX var lidt af hans hjertensbarn og da Citroën satte plastik kofangere på for at forny modellen, glemte de - ifølge Kurt - at rette 50 andre ting. Faktisk var de rustfrie kofangere noget af det bedste på modellen. Oplagte rustproblemer i bagskærme og bagklap blev gennemgået. Og så det elektriske system - ak ja det var lidt af et uhyggeligt emne. Meget uhyggeligt. Kurt havde været lige ved at lave sit eget lednings net til en CX'er, men så fik han solgt bilen og så var problemet løst.

Hans største projekt gennem tiderne med en CX'er var at skifte til nyt karosseri. Det var en meget arbejdskrævende opgave og set i bagklogskabens klare lys nok ikke det mest lønsomme, man kan foretage sig. Men sådan er det jo - man skal ikke altid se på pengepungen..

   

Kurt var god til at fortælle og Pers CX'er var stjerne for en aften..

På billedet er Brian i færd med at gøre klar til at hejse CX'en op på liften for at man ved selvsyn kan se nogle at de "medfødte" skavanker...

Stor tak til Kurt Brædder for at komme og fortælle.

  .

Som det ses på billedet, så er rust den værste fare for en CX.

Som professionel bilist (TAXA-chauffør) har Kurt følgende kommentarer ved at sammenligne en Citroën med en BMW mht. gode og dårlige sider:

CITROËN:

GODT DÅRLIGT
Kører bedst.
Gode motorer i diesel udgaver.
Pyntelister og chrom.
El system.
Garanti er ikke ok, har tit følt sig sejlet agter..
Rust.
Bagsvingarmslejer

BMW:

GODT DÅRLIGT
Bedre samlekvalitet generelt.
Garanti og aftaler overholdes.
Kører ikke som Citroën

Du kan se flere billeder fra aftenen her
(klik på linket):

Billede 1: CX gøres klar til undersøgelse

Billede 2: én af de 500 fejl på en CX er rust i bagklap

Billede 3: rust er CX'ens værste fjende

Billede 4: rust, rust og atter rust

Billede 5: CX'ens anatomi beskues nedefra

Billede 6: lidt til den søde tand

Billede 7: endnu mere sødt

Billede 8: der lyttes og CX'en kigges nærmere

Billede 9: reservedelskatalog fra SCAN AUTO


HUSK NÆSTE ARRANGEMENT:

Den 4. maj er temaet "LAKERING"
 
- og vi skal besøge:

 

  Rømers Autolakering
Slagterivej 14
4930 Maribo

tlf. 5478 4792

 

Vi mødes i klublokalet og starter hos Preben Rømer kl.19.15.

Medlemmer kan også køre direkte til Maribo.


 

 

 

Klubben hvor der sker noget!

     

Klubben hvor der sker noget!


Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2001. Sidst opdateret den 01. maj 2005

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.