JULEAFSLUTNING 2004

Årets sidste arrangement - julehygge - den 1. december 2004 ! !

  Traditionen tro var der god tilslutning til årets sidste arrangement i klubbens hyggelige lokaler.

Atter i år havde Jane og Viggo sørget for det kulinariske i form af æbleskiver og gløgg...

Jeg tror ikke, der var nogen der gik sultne hjem efter denne aften..

Som billedet med al tydelighed viser, så oser en sådan aften af hygge i julelampens skær ! ! ! Der var livlig snak rundt om bordet, og alle fik en god snak.

På en sådan aften er det selvfølgeligt også på sin plads at se både tilbage på året, der er gået, samt at kigge lidt frem og vejre stemningen for, hvilke aktiviteter, der skal på programmet til næste år.

Atter dukkede spørgsmålet om at arrangere et week-end træf frem på tegnebrædtet. Der var stor enighed rundt om bordet om at forsøge med et træf i forbindelse med den årlige æbleplukkertur i september.

Hvis du har nogle gode idéer i den forbindelse, så lad os andre høre om dem - kom frem af busken !

Papirklippene fra generalforsamlingen kom atter til ære og værdighed på det flot dækkede julebord.

 

 


KLUBBEN ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR ! !
 

Klubben hvor der sker noget!


Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2001. Sidst opdateret den 13. december 2004

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.