KLUBAFTEN JUNI 2004

Juni måneds klubaften skulle ifølge kalenderen stå i forberedelsen til Gavnø Classic Auto Jumble's tegn. Dette kom også til at holde stik.
Som den opmærksomme læser sikkert husker, så havde vi sidste år et rekordforsøg med at samle en 2CV på kortest mulig tid. Dette lykkedes over al forventning.

Dette år vil også byde på en overraskelse af de helt store, men som billedet antyder, så er det i år omgivet af et enormt hemmeligskræmmeri.
Hvem har f.eks. ikke set billeder fra testkørsel af en ny bilmodel, hvor fabrikken har "pyntet" modellen for at nysgerrige fotografer ikke havde mulighed for at afsløre vidunderet på forhånd.

  .

Derfor var det på klubaftenen kun de særligt indviede medlemmer, der fik adgang til de "hellige haller", hvor planlægningen af årets klubstand finder sted. Men vi kan på nuværende tidspunkt afsløre, at en ny og spændende CITROÊN model vil blive præsenteret for det nyhedshungrende publikum...

Så tag ikke fejl af klubbens hensigter - i år vil den samlede verdenspresse atter blive henrykt over den kreativitet, som klubben kan præstere.


  For ikke at klubaftenen skal henstå fuldstændigt i mystikkens tegn, så lykkedes det for klubbens pavaratti-fotograf at snige sig ind i værkstedet og få taget et enkelt billede inden han på en pæn måde blev fulgt til dørs af et par af klubbens stærke medlemmer.
Dog var der forinden et enkelt medlem, der flere gange insisterede på at blive fotograferet.
Disse billeder vil på et senere tidspunkt blive offentliggjort her på siden..

 

 

 

Klubben hvor der sker noget!

     

Klubben hvor der sker noget!


Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2001. Sidst opdateret den 05. juni 2004

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.